Løbsinformationer

Om løbet

Søndag den 25. marts 2018 er Slagelse MTB klar med den 15. udgave af fitnessdk MTB. Vi håber på at rigtig mange vil køre med i løbet, som næsten altid er tilsmilet af et fornuftigt vejr – årstiden taget i betragtning. I 2017 blev der solgt mere end 550 løbsnumre.

Slagelse MTB har siden 2009 stået bag fitnessdk MTB. Det første løb – kaldet Astro MTB – blev dog kørt tilbage i 2004! Mere end 50 medlemmer sørger hvert år for at løbet gennemføres i Slagelseskovene. Skoven er privat og ejet af Valdemarskilde Skovdistrikt, som Slagelse MTB gennem årene har oparbejdet et solidt samarbejde med, til glæde for alle MTB-entusiaster.

Vi lægger vægt på, at alle bliver udfordret, uanset om du er ny på MTB, motionist, supermotionist eller eliterytter. Her er plads til alle. Vi hylder vinderne, både dem som kommer først over stregen, men også dem som kæmper sig i mål lang tid efter eliten er kørt i mål. Vores fitnessdk MTB er et eksempel på at der er plads i skoven til alle, uanset erfaring på en MTB.

Siden 2007 har man kunne vælge mellem distancer på 19, 38, 57 eller 76 km. Sidste ændring var i 2013, hvor damerne fik deres egen 38 km klasse.

Tilmelding

Vi åbner 1. december 2017 frem til og med den 19. marts 2018. Tilmelding foregår i år gennem ny leverandør via “knappen” nedenfor (ikke aktiv p.t.).

 
Det er også muligt at tilmelde sig på løbsdagen, mere herom under “Eftertilmelding”. Der er 700 pladser tilgængelige og vi har ingen krav til licens.

Startafgift

Distance: Ordinær tilmelding Eftertilmelding
76 km: 320 kr. + gebyr [400 kr. på dagen]
57 km: 270 kr. + gebyr [350 kr. på dagen]
38 km: 220 kr. + gebyr [300 kr. på dagen]
19 km: 150 kr. + gebyr [200 kr. på dagen]
19 km U17*: 100 kr. + gebyr [150 kr. på dagen]

*Minimumsalder er 11 år.

Lokalitet og parkering

Stævnepladsen med start og mål er placeret i kanten af Lystskoven ved “Arnehavehus”. Det er præcis samme sted som alle foregående år siden 2013.

Adresser:
Stævnepladsen: Skovvejen 85, 4200 Slagelse.
Foretrukken parkering: Parcelgårdsvej 1, 4200 Slagelse.

Se i øvrigt denne parkeringsoversigt [link], som du kan printe og tage med i bilen.

Eftertilmelding

Hvis du har glemt at forhåndstilmelde dig, kan du eftertilmelde dig på løbsdagen, såfremt der er ledige pladser. Eftertilmelding vil foregå i nærheden af nummerudleveringen og der vil være skilte, som viser vej. Eftertilmelding er åben fra klokken 08:15 til 09:30. Nå den ordinære tilmelding lukker, vil antallet tilgængelige eftertilmeldinger blive offentliggjort.
Det vil være muligt at betale med MobilePay eller i cool cash. Betalingskort modtages ikke.

Afhentning af nummer

Startnumre udleveres fra klokken 08:15-09:45. Se efter skiltning på stævnepladsen.

Startnummer og chip

Vi benytter et engangsnummer med påsat engangschip. Kontroller venligst, at chippen er påsat når du modtager dit nummer. Løbsnummeret skal monteres foran på din cykel, således at den øverste del typisk fastsættes på styret og den nederste del på kablerne. Løbsnummeret skal være placeret således, at det kan læses på afstand. 

Start

Cirka 5 minutter før starten går kaldes respektive klasser frem. Starten går mellem de gule startbannere. Det anbefales, at de hurtigste står forrest og dem, som ved at det ikke går lige så stærkt placerer sig bagud i feltet. Starttider for klasserne kan findes i tabellen nedenfor.

Løbsklasser

76 km Herrer Start kl. 10.00
76 km Herrer 40 (f. 1978 el. tidligere) Start kl. 10.00
57 km Damer Start kl. 10.05
57 km Herrer Start kl. 10.05
38 km Herrer Start kl. 10.10
38 km Damer Start kl. 10.20
19 km U17 m/k (f. 2000 el. senere)* Start kl. 10.20
19 km Primært begyndere m/k Start kl. 10.25

*Minimumsalder er 11 år.

Sommertid

Husk at vi natten mellem lørdag og søndag skifter til sommertid. Du skal derfor sætte dit ur en time frem klokken 02:00 natten til søndag. Husk det og kom ikke for sent. Vi venter ikke på dig!

Ruten

Ruten er en cirka 19 km lang rundstrækning med både tekniske single tracks og store skovstier hvor der er ”tons”. Fordelingen er ca. 50/50. Sværhedsgraden svinger hele tiden, lige fra snørklede tracks med korte hårde stigninger, til korte og lange stykker grusvej, hvor kæden kan holdes stram. Mod slutningen af rundstrækningen passeres de to hårdeste stigninger. Først Humlebakken, som afløser Rævehøj, men fortsat har op- og nedkørsel flere gange. Kort før mål venter det stejle Etterbjerg, som med sine godt 80 stejle hm trækker nogle søm ud. Ruten er markeret med en masse strimmel og skilte. Vi synes det er ærgerligt at køre forkert, så vi har gjort en hel del ud af afmærkningen. Du passerer undervejs flere gange asfaltveje, som ikke er afspærret. Vi har dog officials til at guide, men se dig for, ansvaret er dit. Der lukkes for yderligere omgange kl. 14.45, vejrlig tages i betragtning.

Depoter

Der er to depoter på ruten. Det første kommer ca. halvvejs og det andet er umiddelbart efter du har passeret målområdet. I depoterne kan du frit forsyne dig med væske (vand og energidrik), samt bananer og energibarer. For de ambitiøse markerer vi et lille område ved måldepotet, her kan du evt. placere egne dunke og energi. Vi anbefaler kraftigt at du har markeret det med navn. Du skal selv placere det i god tid inden første start.

Forplejning

Når strabadserne er vel overstået venter det legendariske kagebord, kaffe, te og varm suppe. Til de morgenfriske er der også 

Omklædning og toilet

Der er ikke omklædningsfaciliteter på stævnepladsen. Der vil i start og målområdet være opsat toiletter.

Sikkerhed

Er uheldet ude søges mod mål, til nærmeste depot eller hos tilskuere. Tilkaldes ambulance, skal denne køre til adressen Skovvejen 85, Slagelse, så kan stedkendt personel guide herfra. Du SKAL benytte godkendt hjelm og din MTB skal være sikkerhedsmæssig i orden. Der forefindes en mindre førstehjælpstaske på de to depoter og i målområdet er der samarittere.

Defekt

Som udgangspunkt skal du selv udbedre punkteringer og andet. Men det er ikke VM, så man må gerne modtage hjælp fra andre ryttere. Du skal dog gennemføre hele løbet på samme cykelramme.
Husk at tage dit affald med dig til mål eller depot og brug skraldespanden.
Har du kørt min. en omgang, så er du på resultatlisten. Udgår du på første omgang SKAL du henvende dig i målområdet, så vi ved at du er ok.

Resultater

Resultater vil hurtigst muligt efter løbet kunne findes her på siden, ved at klikke på følgende link:

Hvis det der internet virker fra skoven, vil vi endda kunne uploade næsten live!

Præmier

Der fine præmier til top-3 i alle klasser. Vi tilstræber at afvikle præmieceremoni i respektive klasser umiddelbart efter, at top-3 er kommet i mål, gå ikke for langt væk. Præmieceremonien finder sted på podiet i målområdet og vil blive annonceret af speakeren.
Der vil herudover være et antal “spurt-præmier”, som vil blive uddelt af speakeren.

Klasser 1. præmie 2. præmie 3. præmie
76 km Herrer 2.000 kr 1.000 kr 500 kr
76 km H40 2.000 kr 1.000 kr 500 kr
57 km Damer 2.000 kr 1.000 kr 500 kr
57 km Herrer Gave Gave Gave
38 km Damer Gave Gave Gave
38 km Herrer Gave Gave Gave
19 km m/k Gave Gave Gave
19 km U17 Gave Gave Gave

Billeder

Vi har traditionen tro flere fotografer i skoven. Deres billeder vil blive uploadet kort tid efter løbet og kan findes under “Galleri“. Du må gerne benytte vores billeder til dig selv.

 

Træning i skoven

Løbet finder sted i en privatejet skov. Det betyder, at når løbet er kørt er det ikke længere tilladt at køre på de fine spor i skoven – undtaget medlemmer af Slagelse MTB. Derfor vil vi henstille til, at du ikke kører uautoriseret i skoven og ikke mindst at du IKKE uploader evt. GPS tracking fra løbet på hjemmesider/sociale medier. Vi værner om et rigtig godt forhold til Valdemarskilde Skovdistrikt og vil gerne igen byde på MTB løb. Derfor er der heller ikke fortræningsdage.